Lædertyper

Vi forhandler betræk og hynder i to forskellige lædertyper.

Komfort

er en dækfarvet læder, som er en meget populær standard læder. Den er kendetegnet ved at være overfladebehandlet og kan således modstå de fleste brugspåvirkninger. Læderet er først slebet glat for at fjerne de fleste naturmærker i læderet for dernæst at påføre den beskyttende overfladebehandling.
Overfladebehandlingen består i at læderet er fremstillet med først et lag farve og dernæst et lag gennemsigtig overfladefinish, som gør læderet meget snavs- og væskeafvisende. Med disse egenskaber er lædertypen derfor meget velegnet til brug i hjem, hvor den bliver udsat for meget.

Premium

er til forskel en eksklusiv semi-anilin som er lidt tykkere og dermed også mere slidstærk. Den er ligeledes overfladebehandlet og har tilsvarende beskyttende egenskaber, som gør den nem at vedligeholde. Til forskel fra Komfort er den ikke slebet, hvorfor den kan have mere naturlig struktur, hvor naturmærker lidt oftere kan forekomme. Grundet tykkelsen og en mere eksklusiv overfladebehandling føles læderet blødere og hjælper til en god siddekomfort.

Hvilken læder du skal vælge, er derfor en vurderingssag. Bestil derfor gerne nogle gratis læderprøver inden du beslutter dig for noget.

  Bestil gratis læderprøver her


Rengøring & Vedligeholdelse

Generelt for begge lædertyper bør du undgå et hvilken som helst opløsningsmiddel, såsom opvaske- og rensemidler, hvis det ikke decideret er beregnet til den pågældende lædertype. Forkert brug af rensemidler kan skade læderet og forringe dets levetid.

Vi anbefaler at begge lædertyper rengøres på følgende måde:

Normal rengøring kan nemt gøres med støvsuger med et blødt mundstykke. Alternativt kan det gøres med blød klud. Kluden må godt være opvredet i demineraliseret vand, men husk at tørre efter med en tør klud.

Grundig rengøring bør foretages med professionel rense- og beskyttelsesmiddel beregnet til den pågældende læder. Det rette rensemiddel hjælper med at fjerne snavs uden at skade læderet hvor beskyttelsesmidlet, som oftest er en creme, til gengæld påfører læderet en beskyttende hinde, som hjælper med at forlænge læderet holdbarhed. Vi anbefaler følgende: